Om min slægtsforskning
Jeg har i en årrække søgt oplysninger om min slægt. Desværre er jeg på dette område (som på andre) kommet sent i gang. Det har ikke været uden betydning, fordi de fleste af de familiemedlemmer, der lå inde med stor viden, er døde. Heldigvis kom jeg dog i gang så betids, i midten af 90-erne, at jeg fik talt med en del af de dalevende, nu afdøde.
Fra første færd kunne jeg se mulighederne i computeren for opbevaring af data. Da Internettet kom til, og der dukkede deciderede slægtsprogrammer op, gik udviklingen hurtigt. Frem til nu, i 2007, er slægtsprogrammerne løbende blevet udviklet, nogle enkeltmandsudviklede programmer blev opgivet, dvs. udviklingen stoppede – hvilken skete for mit første program, Cumberland Family Tree, som jeg anskaffede i 1997.
Teoretisk kan man godt skifte program, idet man ved hjælp af en såkaldt Gedcom fil kan overføre data fra et program til et andet. Min erfaring har imidlertid lært mig, at det langtfra er uden problemer. Da jeg overførte mine data til mit nuværende program, Legacy, kom det til at koste mange timer at få det nye program til at virke efter hensigten. Data bliver ofte placeret i de forkerte felter og udskrifter bliver følgelig fejlbehæftede osv.
Den svenske slægtsforskerforening, DIS (mere nedenfor), står for et slægtsforskningsprogram, DisGen, der desværre ikke er oversat til dansk. Ellers ville jeg muligvis have valgt det i stedet for Legacy, der imidlertid også er et udmærket program.
Min vigtigste kilde på Internettet for at få oplysninger om de ældste generationer har imidlertid været databaserne tilhørende Mormonkirken, ”Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige” eller "De Sidste Dages Hellige". Kirken har enorme databaser i Utah, USA, hvor der opbevares persondata fra hele verden skaffet til veje ved afskrifter af kirkebøger m.v.
Baggrunden for, at disse databaser er blevet oprettet, skal søges i mormonernes religion. Holdningen er, at Gud fratog den kristne kirke dens autoritet til at døbe allerede på et tidligt tidspunkt. Årsagen til denne antagelse har jeg ikke kunnet finde. Men i midten af 1800-tallet genetablerede Gud sin kirke gennem en række af profeter. Der var da gået ca. 1500 år uden mulighed for, at de dalevende slægtninge kunne blive døbt med autoritet, og uden dåb kan man ikke blive frelst.
Da Gud er god, findes der en løsning. Ved hjælp af slægtsforskning finder man navne på for længst afdøde slægtninge, og med navnet i hånden laver man så en dåb for de døde på deres vegne. Mormonerne er af denne årsag blevet verdensmestre i slægtsforskning. I mange år har danskere haft adgang til Mormonkirkens Slægtshistoriske Centre i Danmark. Et af disse findes i Fredericia.
Internet adgang sker gennem FamilySearch Internet. Siden er udviklet af Mormonkirken, og den giver mulighed for alle til gratis søgning på forfædre i kirkens genealogiske databaser, der har oplysninger om døbte, viede og døde fra hele verden. Siden indeholder også Family History Library Catalog, et katalog hvor de over 2 millioner mikrofilmruller og flere tusinde bøger m.m. er søgbare på stednavne, personnavne, forfattere og mikrofilmnumre.
Man skal imidlertid huske, at disse data ofte er usikre, undertidende modstridende, idet de er afskrevet af forskellige personer. Dataene bør derfor behandles med en vis skepsis og skal altid verificeres gennem opslag i kirkebøger, folketællinger m.v. Jeg har bl.a. derfor haft min søgning i landsarkiverne, henholdsvis i København og (mest) i Odense.
Det gælder for al slægtsforskning, at skepsis er en dyd. I værste fald kan man blive ført på vildspor, hvis man støder på en mulig ane, der så blot viser sig at være en person fra samme sogn, har samme alder og man så forlader sig på det. Det er især et problem for de af os, der har aner med -sen navne, og hvor fornavne så blev genbrugt som efternavn til børn efter bestemte regler. Forskere, der har et gennemgående slægtsnavn i familien, har det lettere.
Min slægt har på fædrene side udelukkende rod hos bønder på Lolland-Falster, mest Lolland. For min mors slægt på den nordvestlige del af Fyn gælder noget tilsvarende, dog er der i denne slægt måske et fremmed islæt, idet navnet Gorritz (Gorritzen/Gorritzdatter) dukker op omkring 1700. Var det en sømand, der slog sig ned? Man kan kun gætte. Et andet islæt kom ind med min morfar, der immigrerede fra Småland. Jeg er således delvis 3. generations indvandrer.
For at søge i min morfars slægt har jeg i en årrække været medlem af den svenske slægtsforskerforening, DIS (Data i Slægtsforskningen). Denne forening står for en database, DisByt, hvortil man som medlem har adgang. Endvidere har en dansk pensionist, Erik Pedersen, boende i Malmø på et tidspunkt ydet mig stor hjælp. Erik, der nu er død, havde en svensk mor og en dansk far og drev en omfattede hjemmeside med over 16.000 personer, http://www.softproffs.com. Han og min morfar har i nogen grad tilknytning gennem fælles aner, og Erik ydede mig på et tidspunkt stor hjælp. Hjemmesiden føres heldigvis videre af hans søn.
I forskningen kan man undertiden gøre interessante iagttagelser om f. eks. nedarvede egenskaber. Eksempelvis giftede en tipoldefar på min fædrene side sig 2 gange. På den måde delte slægten sig i to grene med børn af de to hustruer, hvoraf jeg nedstammer fra den første. Her har jeg ikke fundet personer, der spillede på et instrument. Til gengæld synes det som om, at efterkommerne af den anden hustru har haft anlæg for musik. Én person fra denne gren udvandrede til USA, hvor efterkommerne var musikere dels i fritiden, dels i orkestre. Også de nulevende efterkommere synes at have naturlige anlæg.
Ens slægtsforskning bliver aldrig afsluttet. Som følge af min fremskredne alder har jeg derfor valgt at koncentrere mig om de nærmeste af mine aner. Om deres liv, gerne illustreret gennem notater samt anekdoter, som jeg har fået fortalt. Oplysninger om slægten længere tilbage bliver i stigende grad søgbare på Internettet. De bliver derfor lettere tilgængelige for kommende forskere i slægten. Jeg håber, der bliver mange.
Henry i januar 2007.